Forretningsbetingelser
På K02.dk kan du købe eller downloade bøgerne K01 med kommentarer og K02 med kommentarer skrevet af Nicolai Dragsted, Ole Horsfeldt, Jesper Langemark og Claus Sørensen.
Nedenstående forretningsbetingelser gælder, når du køber eller downloader bøger fra K02.dk, og de udgør en integreret del af købsaftalen i den forbindelse. Du kan altid finde de gældende forretningsbetingelser på K02.dk.
1: Ordrer
Når du sender en ordre pr. e-mail, er ordren et bindende tilbud om at købe bøger fra K02.dk i henhold til disse betingelser. Din afsendelse af en e-mail udgør din godkendelse af disse betingelser. Din ordre er bindende, når du har afsendt den e-mail bestilling. Du modtager en e-mail med bekræftelse på bestillingen.
1.1: Bekræftelse af aftale
Du vil automatisk få tilsendt (i) en e-mail bekræftelse, (ii) en faktura og (iii) den bestilte vare. Hver af disse betragtes som en bekræftelse af køb foretaget på disse betingelser.
K02.dk opbevarer en digital kopi af alle ordrebekræftelser.
Endelig aftale er indgået, når e-mail ordrebekræftelse er afsendt til dig. Når du modtager ordrebekræftelsen, skal du gennemgå den og straks kontakte K02.dk, hvis du mener, den indeholder fejl eller uoverensstemmelser. Det i ordrebekræftelsen anførte er gældende, medmindre du skriftligt fremsætter indsigelser straks efter modtagelsen af ordrebekræftelsen.
2: Gældende ret og tvister
Dit køb er underlagt dansk ret, og de danske domstole har enekompetence til at afgøre tvister.
3: Levering
Du kan vælge at hente din bestilling i Herning på adressen Kaj Munks Vej 4, 7400 Herning, eller få det bestilte leveret pr. post.
Levering kan ske til adresser i Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland.
Sædvanlig leveringstid er op til 10 hverdage regnet fra ordrebekræftelsens dato. Hvis der er længere leveringstid på en bog end den sædvanlige, vil det stå i ordrebekræftelsen. Sælger er berettiget til at levere før eller op til 7 dage efter det leveringstidspunkt, der er angivet i ordrebekræftelsen.
Hvis du ønsker at få leveret det købte, skal du betale leveringsomkostninger som angivet i forbindelse med afgivelse af din ordre.
Leveringsomkostningerne forbundet med dit køb bliver opkrævet sammen med din betaling for det købte. Leveringsomkostningerne kan afhænge af vægten og størrelsen på de bestilte bøger, samt hvor i landet bøgerne skal leveres.
Du betaler ikke leveringsomkostninger, hvis du i forbindelse med afgivelsen af din ordre har angivet, at du selv afhenter varen.
4: Priser og betaling
4.1: Priser:
Prisen for henholdsvis K01 med kommentarer og K02 med kommentarer er de priser, der på tidspunktet for din bestilling, er angivet på K02.dk. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
Priser anført på K02.dk er gældende indtil de ændres. Priserne er angivet i danske kroner og er inkl. moms, men ekskl. udgifter til forsendelse og porto, som er angivet separat.
Det er muligt gratis at downloade K02 med kommentarer fra K02.dk i PDF format.
4.2: Betaling
I løbet af et par dage efter, at du har foretaget din bestilling, vil du modtage en faktura med posten.
5: Fortrydelsesret
5.1: Du fortryder dit køb af et produkt
Du har ret til at fortryde dit køb af et produkt indtil 14 dage efter, at du har modtaget det købte eller indtil 14 dage efter den første levering.
Du har i henhold til forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og det købte, som vil blive sendt til dig i en e-mail sammen med ordrebekræftelsen. Hvis du først får disse oplysninger efter det tidspunkt, hvor du har modtaget det købte eller den første levering, løber fortrydelsesfristen først fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne. Fristen udløber dog altid senest tre måneder efter tidspunktet for modtagelsen af det købte eller den første levering.
Du kan fortryde købet af en vare ved at:
- give meddelelse om dette og returnere varen,
- nægte at modtage varer, eller ved at
- undlade at afhente varen, hvor afhentning er aftalt.
Meddelelse om at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten skal sendes til cfs@dahllaw.dk, og varen skal returneres til advokat Claus Sørensen, Kaj Munks Vej 4, 7400 Herning.
Det vil lette arbejdsgangen, hvis du vedlægger en kopi af fakturaen og ordrebekræftelsen, når du returnerer varen.
Du skal have afsendt din meddelelse om, at du vil fortryde, samt det købte inden de 14 dage efter, at du har modtaget varen. Det anbefales, at du gemmer kvittering eller dokumentation for, at du har afsendt meddelelsen samt det købte.
Du skal selv betale de udgifter, der måtte være forbundet med at returnere det købte.
Den vare, du returnerer, skal være i væsentlig samme stand som ved modtagelsen.
Du vil få de penge retur, du måtte have betalt, hurtigst muligt efter, at modtagelse af din meddelelse om, at du fortryder. Hvis du skal returnere en vare, får du først pengene retur, når K02.dk har haft lejlighed til at undersøge det returnerede.
Hvis 14 dages fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente med at fortryde til den følgende hverdag.
6: Forsinkelse
K02.dk er ansvarlig over for dig i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
7: Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret. Hvis du modtager en forkert eller beskadiget vare, skal du give meddelelse til K01.dk eller K02.dk inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamationen anses altid for rettidig, hvis den er modtaget inden for 2 måneder efter, at du har opdaget manglen. Reklamationer skal sendes til sgp@dahllaw.dk.
8: Personoplysninger
8.1: Registrering, opbevaring og brug (behandling) af personoplysninger
Nedenstående vilkår gælder for dine oplysninger i det omfang, oplysningerne er at betragte som personoplysninger i persondatalovens forstand. Personlysninger i persondatalovens forstand er bl.a. oplysninger om fysiske personers navne, adresser mv., herunder tilsvarende oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder samt f.eks. navn og stilling på ansatte i virksomheder eller offentlige myndigheder.
De oplysninger, som du giver til K02.dk i forbindelse med dit køb (navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse osv.) samt oplysninger, som du i øvrigt måtte give til K01.dk eller K02.dk, behandles fortroligt og bruges til at ekspedere din bestilling samt i forbindelse med anden kontakt med dig. K02.dk indhenter ikke oplysninger om dig fra andre steder. Personoplysninger transmitteres fra dig til K02.dk i ikke-krypteret form. Personoplysninger gemmes af K02.dk i en database på en sikker server, hvortil der ikke er offentlig adgang fra internettet. Lovgivningskrav til erhvervsdrivendes regnskaber indebærer, at K02.dk skal opbevare visse af dine personoplysninger i fem år. K02.dk opbevarer alene dine personoplysninger i det omfang, det er lovligt.
Ifølge persondataloven har du mulighed for indsigt i og berigtigelse af de personoplysninger, der vedrører dig. Du kan ligeledes gøre indsigelse mod yderligere behandling af dine personoplysninger.



